”Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod, Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme”
Dette citat stammer fra Torahens anden bog, Exodus 21:24–25. Her står at tager en dit øje, har du retten til også at tage hans. Dette var det gamle jødiske retsind, men det viser sig desværre, at det ikke kun var dengang jøderne udøvede denne form for retfærdighed. For den israelske regering har netop bevist over for hele verden at det åbenbart er denne uciviliserede og barbariske tankegang de til stadighed følger – og så alligevel ikke. For til trods for at dette gamle citat lyder; “øje for øje” tyder alt på, at Israelerne ikke helt har forstået idéen bag denne ‘lov’. Der fremgår indtil videre af optællinger at der er 50 gange så mange dræbte palæstinensere som israelere.
»Regeringens holdning var fra begyndelsen,
at hvis der er beskydning mod beboere i det sydlige Israel,
bliver der en barsk israelsk reaktion, som er ude af proportion«,
advarede Olmert på det ugentlige regeringsmøde.
Ritzau, 1.2.2009
Normalt er det en del af ens opdragelse at ”øje for øje”-princippet er en forældet, uciviliseret tankegang, men det virker ikke umiddelbart som om lederne i den vestlige verden har lært dette. For der er åbenbart ingen der har tænkt sig at gøre noget. Trods et meget højt antal dræbte og sårede civile palæstinensere, bombning af adskillige FN-bygninger, brud på næsten samtlige menneskerettigheder og brud på Geneve-konventionen, virker det som om Israel er et fredet land. Og med hvilken ret? Holocaust? Jeg mener ikke at israelerne skal have lov til at opføre sig som de vil, trods de rædsler som rigtig mange jøder gennemgik før og under 2. verdenskrig. Israel er lige som et kræftramt barn, der gør hvad der passer ham, og der er ingen der tør gøre ham noget af frygt for at blive set ned på af andre.
Lige siden 1947, hvor jøderne blev tildelt en del af Palæstina, har de opført sig usædvanligt umoralsk. Allerede i 1948 udvidede de deres grænser under uafhængighedskrigen, og igen i 1967 fordrev de palæstinenserne til Gaza og Vestbreden, og har i dag størstedelen af det tidligere Palæstina. Det burde da ikke overraske nogen at Palæstinenserne føler sig enormt pressede. Med dette siger jeg ikke at jeg støtter Hamas, eller disses angreb. Jeg er pacifist og afskyr dermed enhver form for vold, og jeg er derfor indædt modstander af både Hamas’ og Israels krigshandlinger. Men der skal selvfølgelig ikke være tvivl om at jeg sympatiserer med palæstinenserne i denne sag. Jeg ser det som værende åbenlyst at det er palæstinenserne der er ofrene i denne konflikt, da det er dem der er blevet tvunget til at forlade deres eget land, og det er da derfor heller intet mysterium, at de gør modstand.
Jeg vil gerne lige slå helt fast at det absolut ikke er jøderne som folk jeg udtrykker min kritik af, men derimod en skødesløs israelsk regering, i tilfælde af at nogen skulle være i tvivl.
Med det sagt har jeg kun én ting tilbage at sige:
”An eye for an eye will only leave the whole world blind”
- Mahatma Ghandi
3 kommentarer
Kommentar feed for denne artikel
04/02/2009 at 20:05
ssbertel
Peace og non-violence er vejen frem!
04/02/2009 at 20:18
antologi
Jeg og mange andre forstår selvfølgelig godt din frustration over den måde, hvorpå aktørerne i Mellemøsten opfører sig, og jeg mener da også, at Israel bestemt kunne have reageret meget mere rimeligt overfor palæstinenserne. Men Israel er også under stort pres. Ikke bare fra et altid fjendtligt Hamas, men faktisk fra alle de omkringliggende lande. Fra et splittet Libanon, hvorfra de pro-syriske anti-israelske Hizbollah opererer, og hvor regeringen faktisk er anti-syrisk. Syrien, hvor Hamas’ politiske leder opholder sig, og som samtidig har stor indflydelse i Hizbollah. Endvidere støtter Iran både Hamas og Hizbollah samtidig med, at de på andre punkter er uenige med de omkringliggende lande. At Israel så bliver støttet af USA og Iran af Kina, gør denne krisesituation til en situation ude af både Israels og Palæstinas hænder, i hvert fald hvis man spørger mig. Det er simpelthen en enormt kompliceret magt- og religionskrig, hvis begyndelse er svær at definere, og hvor skylden dermed også kan være svær at placere. Det var f.eks. FN, som jo forærede Israel til jøderne, men historien starter jo ikke der. Før 2. verdenskrig var området under britisk mandat, og det var i magtkampen under 1. verdenskrig, at briterne lovede jøderne Palæstina. For ikke at nævne, at området også kun var kommet under britisk kontrol, efter at Det Osmanniske Rige brød sammen efter 1. verdenskrig. Grundlæggende er jeg fuldstændig enig med dig, jeg pointerer blot, at skylden for konflikten går langt tilbage, og en fordømmelse af Israel er kun kortsigtet.
05/02/2009 at 02:28
mynameisrandom
Som sagt er det en meget, meget kompliceret sag, og dette indlæg er også hovedsageligt en fordømmelse af Israels overdrevne magtdemonstration, den forgangne måned.
Men foruden det er jeg også modstander af at jøderne overhovedet fik tildelt Palæstina, da størstedelen af de, der rejste dertil var fra Rusland, Europa og USA, og derfor ingen relationer, foruden deres afstamning, havde til området. I øvrigt har israelerne også opført utroligt nedrigt i og med, at de åbenbart ikke havde nok i det tildelte Palæstina, men absolut måtte udvide deres domæne. Her blev en masse, allerede meget ophidsede, palæstinensere fordrevet fra deres hjem, hvilket jo ikke ligefrem har gjort forholdet mellem de to folkefærd bedre.
Men det er altid rart med en der ser kritisk på det jeg skriver. Ellers ville det jo ikke være sjovt.